Peak Sport Adventure
 GÅ TILBAGE TIL FORRIGE SIDE

Peak Sport Adventure forbedrer sine bootfittingsteknikker på et

kursus i bootfitting og positionsregulering på Masterfit University

 

Livslang læring. Et begreb, som gælder i enhver branche. Også inden for udlejning og salg af ski og skistøvler er videreuddannelse vigtig, for at vi kan være på forkant med de seneste teknikker og tilbyde kunderne produkter og betjening i topklasse.

 

I oktober 2019 deltog vi derfor med stor begejstring i kurset “Master i bootfitting og positionsregulering”, som blev afholdt på K3 KitzKongress i Kitzbühel i Østrig.

Kitzbühel er en hyggelig alpeby øst for Innsbruck; fra Canazei tager turen dertil cirka tre en halv time. Vi havde sat vækkeuret ved solopgang, og efter en kop kaffe tog vi af sted med masser af lyst til at lære nye teknikker og kompetencer.

 

Rejsen var behagelig og panoramisk, fordi vi kørte igennem de smukke bjerge i Trentino-Sydtyrol og Østrig. Da vi ankom, mødte vi straks en masse andre professionelle bootfittere fra hele Europa, Amerika og Australien. Vi havde rig lejlighed til at udveksle ideer, informationer og små hemmeligheder om bootfittingens teknikker og fremgangsmåder.

 

Kurset, der strakte sig over to dage, havde ti instruktører, som hver især var specialiseret i en særlig bootfittingsteknik. Vi kan lige så godt være ærlige … vi så i den grad frem til, at kursets stjerne Mark Elling skulle indfinde sig.

 

Ved du ikke, hvem Mark Elling er? Nå ja, du arbejder jo ikke i bootfittingsbranchen. Mark Elling er for bootfitting, hvad Ronaldo er for fodbold, Pavarotti for opera, Ac/Dc for Hard Rock.

 

Mark Elling har siden 1997 været professionel tester af skistøvler fra de allerbedste mærker på markedet. Han er anmelder på “America’s Best Bootfitters“ og “OnTheSnow.com” og er forfatter til den berømte bog “The All Mountain Skier: The Way to Expert Skiing”.

 

I øjeblikket har han ansvaret for og er initiativtageren til kurserne på det amerikanske, europæiske og australske University Training Center. Han er autoriseret fodplejer, og som bootfitter er han blevet kåret med et væld af priser som fx Gravity Sports in Bachelor. Desuden er han en dygtig skiinstruktør.

 

Takket være hans og de andre instruktørers kompetencegivende undervisning kan Peak Sport Adventure nu tilbyde kunderne de bekvemmeste skistøvler til netop deres fødder. Vi har lært de sidste nye teknikker til analyse og tilpasning af skistøvler ud fra de forskellige fodtyper. Teknikkerne har fokus på elasticitet, vridning, rotation, bevægelighed og regulering.

 

Den fabriksfremstillede skistøvle bliver derved en personlig støvle, som er formet og tilpasset efter skiløberen fod. På den måde garanteres velvære og komfort under hele skiløbet.

Den teknisk set meget komplicerede formning af støvlen er alfa og omega for at opnå størst mulig komfort og præstation under skiløbet, uanset om man er amatør eller professionel skiløber.

Vi kan udføre flere indgreb med et godt resultat:

 

  • ændringer af inderstøvlen
  • ændringer af skallen
  • sportssåler på mål 360C
  • regulering af canting